Nyheder: Nyt fra KS Administration

Dato: 3. februar 2017

Kære læsere
Hermed et nyhedsbrev til vores investorer og samarbejdspartnere kort før vi går ind i månederne for afholdelse af selskabernes årlige generalforsamlinger.

Salg af ejendomme
KS Administration og vores samarbejdspartnere har det sidste år solgt ejendomme til favorable priser. Ihærdighed og de rigtige samarbejdspartnere i salgsprocessen kombineret med troværdighed overfor potentielle købere omkring ejendommenes beskaffenhed og driftsindtægter giver det gode salg for investorerne.

KS Administration stiller krav til vore samarbejdspartnere, herunder de erhvervsmæglere vi anvender. Deres kompetencer, kapacitet og troværdighed skal være på højeste niveau. Colliers International i Tyskland og England lever op til vores krav til markedsføringsindsatsen, hvorfor vi blandt andet anvender dem som mæglere.

Drift af ejendomme
Vi har som administrator overtaget nogle udfordrende tyske ejendomme, hvor vi er lykkedes med at optimere driften, og i flere tilfælde har vi fået reduceret renteudgifterne betydeligt. KS Administration har fået anerkendende kommentarer fra såvel danske som udenlandske banker for vores arbejde. Det gør også, at refinansieringen af lån i Danmark og i udlandet, for de af os administrerede ejendomme, forventes at blive på særdeles attraktive vilkår.

KS Administration har forbedret likviditeten på vores investorers ejendomme betydeligt, og i flere tilfælde har vi fået vendt et driftsunderskud til overskud, hvilket kan ses i årsrapporterne. Vi har fået de korrekte markedsværdier af ejendommene ind i regnskaberne og fået præcise månedlige rapporteringer fra vores lokale administratorer. Vi har rettet op på forretningsprocesserne, og i en prioriteret rækkefølge har vi fået de ressourcer tilknyttet, der har evnerne og viljen til at gøre en forskel for investorerne.

Finansiering af ejendomme
Som et eksempel på vores indsats med finansieringen har vi netop fået forhandlet ny realkreditfinansiering på en større tysk ejendom, hvis hidtidige tyske bank er under afvikling, og hvor lånet var opsagt. Samtidig med refinansieringen til en væsentlig lavere rente lykkedes det også at opnå fuld udenlandsk finansiering af en større ombygning. Da refinansieringen er indgået med en bank, som er fast samarbejdspartner i flere projekter, kunne KS Administration sammen med vores ejendomsadministrator i dette tilfælde indgå låneaftalerne direkte. Vi benytter også finansmæglere til at indhente finansieringstilbud fra forskellige banker.

Skat
Regeringen har stillet lovforslag vedrørende den skattemæssige behandling af investering i K/S-projekter. Lovforslaget har kun betydning for K/S-projekter, hvor investor foretager investering efter 13. december 2016. Lovforslaget er stadig under behandling.

Regeringen ønsker at underskud fra virksomhed, der drives i sædvanlig K/S-regi ikke kan fradrages i den øvrige skattepligtige indkomst. Underskuddet skal i stedet fremføres, så det først kan benyttes, når K/S’et giver overskud. Lovens primære formål er formentlig at undgå den store skattefinansiering af investeringer i vind- og solenergi.

Det er vores vurdering, at lovforslag ikke har eller i meget begrænset omfang vil få betydning for eksisterende K/S investeringer. 

Nye projekter
Har du investeringer i ejendomme, der endnu ikke administreres af KS Administration, vil vi gerne afholde et møde med dig og dine medinvestorer med henblik på at tilbyde en administrationsaftale, der vil sikre et omhyggeligt tilsyn med den daglige drift og et optimalt udbytte af ejendommene ved realisering.

Vi tager ejerskab om din investering.

Kontakt direktør Steen Jæger på tlf. 20 700 413 eller pr. mail sj@ksadm.dk

Steen Jæger
CEO, cand. merc. aud
www.ksadm.dk
KS Administration A/S
Hvidkærvej 23A
5250 Odense SV
CVR 33 58 85 93

  Øvrige genveje:
Om KS Administration  |  Personale  |  Jobs  |  Arrangementer og sponsorater  |  Investorlogin  |  Samarbejdspartnere

KS Administration A/S
Hvidkærvej 23A - 5250 Odense SV
Tlf. 71 99 83 83 - E-mail: info@ksadm.dk
CVR 33 58 85 93

KS Administration A/S
Hvidkærvej 23A
5250 Odense SV
CVR 33 58 85 93
Kontakt
Telefon 71 99 83 83
E-mail: info@ksadm.dk