Nyheder: Nyhedsbrev December 2022Dato: 23. december 2022Glædelig jul fra KS Administration Kære læsere,
KS Administration ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.
Ved årsskiftet er det naturligt både at tænke fremad, men også se bagud i året der gik. ”Fik vi lavet noget”, vil landmændene i Jylland måske sige.
Det er også relevant at tænke, hvordan har inflationen og renten udviklet sig i 2022, og kan vi forudse/budgettere på den fremadrettet - i en tid med Putins ondskab? Svaret kan være, at vi må arbejde strategisk og måske ikke lave de længste finansielle kontrakter for renten. Renten har i mange år ikke haft større udsving end i 2022.
Vi kan også være lidt kække og sige, at ATP og pensionskasserne er udfordret på deres finansielle strategi og overblik i 2022. Pensionskasserne investerer mange penge i aktier og obligationer og er de seneste år gået på ejendomsmarkedet i deres jagt på afkast.
Pensionskasserne vil i 2023 helt sikker være udfordret på, hvordan de får deres administrationsomkostninger retfærdiggjort set i forhold til risiko og afkast.
Ejendomsbesøg.
Nedenstående et billede af et hotel vi administrerer i UK.
Vores administrationstid har omfattet besøg på mange ejendomme og mange direkte forhandlinger med lejere med gode lejeaftaler til følge.
På vores besøg i august på ovenstående hotel fik vi mange gode input fra forretningsforbindelser og rådgivere, som vi havde aftalt besøg med, ligesom vi fik tid til at afdække lokalområdet for muligheder for yderligere omsætning og konkurrence.
Nye opgaver
I 2022 har vi fået til opgave at administrere en del ejendomme i Odense for forskellige danske investeringsselskaber. Når vi kan udvikle på ejendomme i Frankfurt, Birmingham, Cardiff, Berlin mfl. så kan vi også overkomme det i Odense, mener vores kunder og også vores egen Alexander Hjorth.
Generationsskifte
Et tilbageblik til 2022 kunne også være på de generationsskifter, vi har fået etableret for flere af vores investorer. Flere har ønsket at overdrage deres egne anparter til deres egen ”lille” pensionsselskab eller til eget selskab ejet af næste generation. For mange rådgivere synes det at være svært og tidskrævende at generationsskifte K/S anparter. Vi synes det er et spændende og en kendt proces, hvor vores erfaring måske sammen med de dygtigste skatteeksperter i Danmark sikrer en god generationsskifteproces, hvor skat og arveafgift i Danmark og udland planlægges sammen med ejendommenes afkast.
Afkast
I 2022 har vi fået udbetalt den sidste avance på et par tidligere nødlidende ejendomme som vi vendte fra ulykke til lykke. Det må være speciel oplevelse for de investorer, der fik mange millioner kroner ud i hånden, når geværet nærmest var smidt for 7 år siden.
Nye ejendomme
Vi har fået flere ejendomme i udlandet at administrere. Så alt i alt har vi haft et travlt år med besøg på ejendommene.
Særligt de sidste par år med Corona og krig i Ukraine har nærvær og forståelse af lejernes muligheder været vigtigt. Der er af afgørende betydning for ejendommenes afkast at intet står tomt og lejen sættes op de rigtige steder.
Tysk forbrugerprisindeks
Inflationen har i 2022 været høj. Det betyder, at det koster mere at renovere og vedligeholde ejendommene, men fordelen for ejerne er, at det koster mere at bygge nye ejendomme. Så når ses bort fra en stigning i afkastkravene vil ejendommene alt andet lige blive mere værd.
Den største fordel for erhvervsejendommene er, at lejeindtægterne kan inflationsreguleres. hvorfor vi har kunne forøge indtægterne på af vores tyske ejendomme.
Alene i 2022 steg forbrugerpriserne med 9,06% på bare 10 måneder - som det ses af nedenstående.
Tysk renteudvikling
Af grafen nedenstående ses udviklingen i det tyske renteniveau det seneste år. Dertil tillægges en rente på ca. 1,00 %. Rentetillægget er den margin, som banken beregner sig som risikotillæg/fortjeneste for at administrere lånet. Tillægget er naturligvis påvirket af, hvor stor belåningsprocenten er på pågældende ejendom. Det er en stor stigning, der kan have stor betydning for overskuddet af ens investering, hvis man står og skal til at refinansiere. Det er derfor vigtigt at have nogen med mange års erfaring i låneforhandling og refinansieringer med ved bordet næste gang der skal refinansieres. Hos KS Administration har vi netop en erfaring og knowhow der skal til at sikre at investeringen bliver bragt videre på bedst mulige vilkår.
Vi håber på fred og ro i verdenen i 2023.
Vi vil her på kontoret også i 2023 give den gas og forsat arbejde målrettet på at få pengene ned i investorernes lommer.
I ønskes alle en glædelig jul og godt nytår.
Steen Jæger
Kontoret: 71 99 83 83
Direkte 20 700 413
P.S. Vi holder kontoret lukket fra d. 24. december 2022 til d. 2. januar 2023.
|
|
|||||
Øvrige genveje: Om KS Administration | Personale | Jobs | Arrangementer og sponsorater | Investorlogin | Samarbejdspartnere KS Administration A/S Hvidkærvej 23A - 5250 Odense SV Tlf. 71 99 83 83 - E-mail: info@ksadm.dk CVR 33 58 85 93 Brug af cookies - læs mere her |
KS Administration A/S Hvidkærvej 23A 5250 Odense SV CVR 33 58 85 93 Brug af cookies - læs mere her |
Kontakt Telefon 71 99 83 83 E-mail: info@ksadm.dk |